Register for Mød den tjekkiske præsident Václav Klaus hos CEPOS
ARRANGEMENTET ER LUKKET FOR TILGANG.
Kontakt venligst: johan@cepos.dk for at komme på venteliste.
I forbindelse med relanceringen af bogen “Blå planet i grønne lænker” vil der den 2. februar 2010 hos CEPOS være mulighed for at høre Tjekkiets præsident Václav Klaus tale om klimaproblematikken.
Den tjekkiske præsident er en af de skarpeste kritikere af det i hans øjne pessimistiske og overdrevne billede af klimaændringernes konsekvenser for kloden.
I Václav Klaus’ optik udgør en konstrueret miljøideologi i dag snarere en stor trussel mod såvel verdensøkonomien som menneskets frihed.
Dermed er han i modstrid med moderne miljøpolitik og med de dominerende holdninger til emnet.
“Blå planet i grønne lænker” udgives af af Lars Seier Christensen fra Saxo Bank, der også har skrevet forordet. Bogen skal ses som en modvægt til de mange, der argumenterer for, at klimaproblemerne er omfattende og kræver offentlig regulering.
“Det er for så vidt ikke, fordi jeg fornægter, at der er klimaforandringer. Det kan vi jo se. Men jeg vil gerne betvivle, at det er så slemt, som FN og nogle forskere og virksomheder gerne vil gøre det til. Jeg ser med stor bekymring på, at man vil regulere sig ud af alt og sætte lænker på folk. Det strider meget imod min liberalistiske grundholdning,” siger Lars Seier Christensen.
Der vil forud for mødet i CEPOS være mulighed for at få signeret bogen hos Arnold Busck Købmagergade 49 kl. 16.00-17.00.
Vaclav Klaus taler hos CEPOS tirsdag den 2. februar fra 17.30-18.30.
Vi har et begrænset antal pladser, der vil blive fordelt efter ’først-til-mølle’-princippet. Af sikkerhedshensyn skal man ved tilmelding oplyse sin fødselsdato og adresse. En printet kopi af bekræftelsen på tilmeldingen samt gyldig legitimation er et krav for at få adgang til arrangementet.
Bemærk også, at det ikke er tilladt at tage større tasker og frakker med ind i foredragssalen.
På selve dagen bedes man møde op i god tid og senest 17.00.
Arrangementet finder sted i CEPOS’ lokaler på adressen Landgreven 3, 3. sal, 1301 København K.